Om mig

Jeg hedder Katrine Nissen. Og er uddannet psykolog og har gennem efteruddannelse opnået autorisation fra Psykolognævnet. Jeg elsker at hjælpe mennesker og har i over 10 år som psykolog hjulpet mange unge og voksne til at skabe et bedre liv. I mit arbejde trækker jeg ikke bare på min uddannelse, jeg bruger også mine egne livserfaringer fra de mange forskellige jobs, jeg har haft, inden jeg blev psykolog. Jeg bruger også egne erfaringer fra min tid som studerende samt fra flere bosættelser i udlandet. Desuden er jeg uddannet coach og har et instruktørkursus i mindfulness og meditation. Jeg arbejder ud fra et helhedsorienteret syn på psykisk sundhed, og hjælper dig derfor med at se din problemstilling i et større perspektiv, så du med min hjælp kan udvikle dig og genfinde glæden i hverdagen. Jeg er meget engageret og nærværende i mit job. Hos mig finder du trygge rammer for udvikling uanset om du kommer her i terapi eller på kursus.

Jeg videreuddanner mig løbende indenfor relevante psykologiske metoder. Og for at opretholde kvaliteten i mit daglige arbejde deltager jeg i supervisionsgrupper sammen med andre psykologer.

Jeg arbejder ud fra Dansk Psykolog Forenings retningslinjer for tavshedspligt og etik.

Katrines cv:

Arbejdspladser:

2021-            Privatpraktiserende psykolog i Aalborg (Psykologhuset Aalborg)

2017- 2020  Privatpraktiserende psykolog i Psykologhuset Jammerbugt

2014- 2019  Privatpraktiserende psykolog i Aalborg og Nørresundby (Ejer af Psykologhuset Aalborg /Psykologpraksissen Udvikling i Centrum)

2013-2015 Psykolog i Kompetencecenter Hjørring bl.a. terapi, undervisning og kurser i mindfulness.

2011-2012 Privatpraktiserende psykolog i Psykologcenter Frederikshavn.

2011     Psykolog i Ungdomscentret Aalborg kommune

2009    Psykologvikar i Familiecenter Jammerbugt kommune (sideløbende med mine studier)

2008    I praktik som psykolog ved Familiestedet Bisgård

Uddannelse: 

2010    Uddannet psykolog fra Aalborg Universitet; cand. psych. med eksamen i bl.a. klinisk psykologi, arbejdspsykologi og pædagogisk psykologi.

2007    Bachelorgrad i psykologi ved Aalborg universitet

Autorisationer:

2015     Autorisation ved Psykolognævnet under Socialministeriet

Supplerende kurser: 

2017    Compassion Focused Therapy (CFT) v. Christina Schlander

2016    Qigong-instruktør (kinesisk yoga) v. Vibeke Fraling

2014    Mindfulness, MBSR 1. del

2014    Assessment, voksenmodul på specialistuddannelsen

2013    Instruktørkursus i Mindfulness, meditation og anerkendende metode v. Henning Daverne

2012    Personlighedsforstyrrelser ved Psykiatrifonden

2010    Ledelse & Coaching

2009   Mænds sundheds- og sygdomspsykologi

Klienterne siger:

"Katrine er anerkendende, åben og omsorgsfuld i sin tilgang, hvilket har hjulpet mig.. "

Hos Katrine "får jeg redskaber til at håndtere de svære og triste tanker.
Får ros og anerkendelse for mine egne tiltag og initiativer.."

Katrine hjalp mig med at identificere mine stresskilder og gav mig de værktøjer jeg skulle bruge for at håndtere dem.  Sammen lagde vi en plan, som på en god måde hjalp mig tilbage til mig arbejde.. "

"Udover at være rigtig dygtig til sit fag, har Katrine en god evne til at huske mig som person, hvad jeg har været igennem, og hvad vi før har talt om, hvilket har givet mig et indtryk af at være blevet forstået og lyttet til - og ikke blot være én ud af mange klienter. Jeg giver Katrine mine varmeste anbefalinger. "

"Det er ret hårdt at gå til psykolog, men det er det hele værd, når man først begynder at se hvor meget ens livsglæde er øget. Jeg er ikke nær så angst for forandringer længere.."

"Katrine er super dygtig og meget empatisk. Da jeg mødte Katrine første gang, blev jeg mødt af en person med stor sympati og venlighed."

"Med din hjælp er min hverdag blevet meget lysere og jeg formår hver dag, at minde mig selv om hvor dygtig jeg er, hvor taknemlig jeg er, at ingen/intet er perfekt og ikke mindst, at det hele nok skal gå.."

Læs de fulde udtalelser her